Tiden her i Rwanda går hurtigt, vi har allerede været her i næsten to måneder, og hver dag bliver vi gladere og gladere for det! Derfor tænkte vi, at det var på tide at i fik lov at høre lidt om, hvordan vores daglig dag hernede forløber.
Vi bor i hovedstaden Kigali i vores eget hus ca. 25 minutters gang fra AEBR’s kontor. Vi er yderst tilfredse med huset. Det er stort, og af Rwanda-standard at være er det super godt. Vi har endda et gæsteværelse – så hvis nogen er interesserede i at komme et smut forbi, så siger I bare til. Huset ligger bygget ind mellem flere andre huse, som vores landlord, Agnes, også ejer. Agnes er en af de skønneste rwandere vi kender, og første gang vi mødte hende bekendtgjorde hun, at vi var hendes ”danish daughters”.
Mandag morgen tager vi op på kontoret til klokken 9. Her begynder Monday Morning Meeting nemlig. Det er et møde for alle medarbejderne, der arbejder for AEBR. Hver mandag er der en medarbejder, der holder en andagt, hvorefter hver medarbejder præsentere, hvad de har lavet i løbet af ugen, og hvad de skal arbejde med i den kommende uge. Afslutningsvist bliver der bedt forbøn for alt muligt det kan båre være private og projektorienterede. Især regn bliver der bedt for, da mange af de fattige områder i Rwanda endnu ikke har fået den livsgivende og meget vigtige regn. Selvom regnsæsonen egentlig bure have været begyndt i starten af september. (Og det er den nu også her i Kigali)
Herefter går man til hver sit kontor. På vores kontor (her sidder vi 4 ungdomsledere og vores projektkoordinator) holder vi vores eget Monday Meeting. Her taler vi om hvad der helt bestemt skal ske i den kommende uge, og så skriver vi vores Weekly report, som omhandler det vi har arbejdet med i den foregående uge. Udover disse to møder er vores arbejde langt fra fastlagt. De fleste dage arbejder vi dog sammen alle 4 oppe på kontoret indtil frokost. Her i Rwanda bruger man nemlig ikke konceptet madpakke. Så vi tager hjem og spiser frokost. Derefter fortsætter vi arbejdsdagen hjemme og laver hvad der nu er nødvendigt. Andre dage er det dog helt anderledes. Som eksempelvis torsdag og fredag i sidste uge, hvor vi tog på fieldtrip til Butare med Laetitia, der er head of Womens Department. Her repræsenterede vi Det Danske Kvindenetværk på et seminar, der introducerede et projekt om griseopdrætning, som de er med til at støtte.
Derudover bruger vi en del tid på at være flyttet hjemmefra med alt hvad det indebærer. Altså bortset lige fra, at vi jo så er flyttet til Rwanda og at tingene her ikke helt fungerer på samme måde som hjemme i Danmark. Eksempelvis kører man efter det der hedder cashpower, i stedet for blot at betale en el-regning. Cashpower køber man i en af de lokale butikker, hvor man går ned betaler X-antal penge og så får man udleveret et nummer. Det nummer skal vi trykke ind i en lille boks uden på huset. Så har vi igen strøm.
Når vi skal handle ind er det lidt som at gå på skattejagt. Lige i nærheden af os ligger en gade med ca. 15 forskellige butikker, når vi tager af sted handler må man bare håbe på at end af de mange butikker nu har det man søger – det kan nemlig variere en hel del… Når vi skal have grønsager tager vi til en anden gade, her ligger 15 nye butikker. De har alle de samme grønsager, men vi har fået et godt tip om at handle hos den samme for så behandler de en endnu bedre. Vi handler ny hos en sød kvinde og hendes søn, der hjælper os med at finde de bedste mangoer og avocadoer. Det er rart og trygt at handle der, da vi ved vi får en fair pris, og derfor ikke behøver at prutte om den. Det er nemlig en udfordring at handle ind, når priserne ikke blot er fastlagt som de er i netto. Men det er jo også en af de ting der er med til at gør det så spændende at bo her, og selv en tur til grønt handleren kan blive endt til dagens højdepunkt!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *