Vi får en masse oplevelser med os hjem i bagagen, når vi om 2 måneder pakker vores ting og rejser tilbage til Danmark. Nogle af de rigtig gode, har vi fået over de sidste par dage. Vi har nemlig været på vores første fieldtrip i vores eget projekt TUGUMANE. Vi skal på i alt syv – de syv områder kvinderne i projektet kommer fra. Her skal vi besøge dem, der hvor de bor, og samtidig afholde workshops om Reproductive Health. Det gør vi, fordi vi håber på, at vi, ved at give de unge viden, forhåbentligt kan forebygge flere single mødre og generelt oplyse dem omkring issues vedrørende sex, family planning og ægteskab.

Vores første to fieldvisits tog vi på én tur, da områderne Ruhegeri og Gysenyi begge ligger et godt stykke fra Kigali, hvor vi bor, men samtidig tæt på hinanden. Her mødtes vi derfor over to dage med mødrene fra de to forskellige områder. At besøge kvinderne i deres eget område, er noget af det aller bedste, vi har oplevet her.

Det første sted vi besøgte var Ruhengeri. Det er så langt ude på landet, som vi endnu ikke før har været. Her blev vi modtaget med stor stil i en kirke, der desværre intet tag havde og kun en halv meter høj mur, men de ca. 50 fremmødte voksne, unge og mindst lige så mange børn var glade og klar til at tage i mod os med musik og dans og stole til både os og vores tasker oppe foran. Og så blev vi ellers bedt om at gå i gang med det vi havde planer om… Ja okay. Vi troede sådan set, at vi bare havde aftalt at mødes med de fem mødre om morgnen og så efter frokost med 50 unge mennesker. Men altså. Som det så ofte er her i Rwanda, så går ting ikke altid efter planen. Og så er der ikke andet for, en at lave en ny. Så vi skyndte os at stikke hovederne sammen og blev enige om at afholde vores workshop og så derefter snakke med kvinderne.

Det hele gik faktisk også rigtig fint, lige indtil det begyndte at regne. Hvilket skabte lidt problemer i den tagløse kirke. Men præsten var flink og fik lånt et af nabohusene, hvor de ca. 50 fremmødte kunne mases sammen i stue, her fortsatte vi så vores undervisning. Et af de helt store punkter vi snakker om er Family Planning. Her nede ses det som en synd, da det involvere birth control. I deres bibelsyn tager de det meget bogstaveligt da Gud sagde til Adam og Eva at de skulle fylde verdens nationer med deres børn. Derfor stoler de på at Gud vil bestemme, hvor mange børn de skal have, og at Gud vil sørge for dem og at de har tag over hovedet, får den mad de skal have, tøj på kroppen og at de forhåbentligt kan komme i skole. Kort sagt: det som de har brug for. Faktum er dog desværre at størstedelen ikke har råd til at forsørge de børn, de får. Mange er så fattige, at hvis de får mere end ét måltid om dagen, så er det noget særligt. En anden fare ikke blot for Rwanda, men for hele jorden, er overbefolkning. I Rwanda er befolkningsantallet siden før folkemordet hvor der levede 8 millioner i landet, der er på størrelse med Jylland, steget til 14 millioner i dag. For noget tid siden var Jytte og Jørgen og hele deres familie på besøg her i Rwanda. Jytte og Jørgen har tidligere været missionere i Rwanda og Burundi og sagde, at de faktisk syntes at bondesamfundet så fattigere ud i dag, på trods af, at udviklingen er i rivende fart, som det eksempelvis ses i Kigali. En af grundene til dette kan skyldes, at antallet af indbyggere i Rwanda bliver ved med gro, men der er ikke mere plads eller flere jobs.

Derfor er et af vores mål, at få de mennesker, der deltager i vores workshops, til at reflektere over family planning. Og at der eksempelvis i ordsprogenes bog står, at man skal have økonomien i orden, før man stifter familie. I Gisenyi, som vi besøgte dagen efter, dukkede over 120 unge mennesker op. En af de helt store glæder for os her, var at en af de unge, da workshoppen var færdig, rejste sig, og fortalte, at han inden han var kommet havde ment at family planning var forkert, men at han nu vidste at det var godt!

For øvrigt havde vi jo sagt, at vi ville møde maks. 50 unge. Så da der var 120, måtte vi endnu en gang stikke hovederne sammen og blive enige om, at der var råd til yderligere 60 bananer og kondomer.

Ud over de to workshops, som på trods af lidt forskellige udfordringer alligevel blev ret gode, mødtes vi som sagt også med kvinderne. Det var en rigtig speciel oplevelse. De fortalte om, hvordan projektet har påvirket dem og om de små forskelle der er, i deres daglige liv. Det er overhovedet ikke store ting. Men i sær i Ruhengeri området bakkede præsten og kirken op om kvinderne, så det i større grad blot var lokal samfundet, der så skævt til dem. Det at de kunne sige, at de havde været i Kigali til hele to seminarer, gjorde også en forskel i forhold til deres naboer. I Ruhengeri havde vi også tid til at besøge tre af de fem kvinder fra området. Vi måtte gå i et raskt tempo for at nå dem alle inden den sidste bus gik. Det var virkelig med til at skabe en endnu større respekt for de her kvinder, der bor så langt ude, at end ikke en cykel ville kunne komme der. En af dem boede endda en halvtimes vandring oppe af en bakke/bjergside. Men hold da helt op hvor er området de boede i også smukt! En kontrast til det hårde liv de lever i de små lerhytter uden strøm, hvor der på samme plads som et af vores værelser hjemme i Danmark snildt kan bo 9 mennesker.

Alligevel viser de det frem med stolthed, og det at to hvide piger har været ude at besøge netop deres hjem, giver stor stolthed og er noget som naboerne og lokal samfundet helt sikkert ligger mærke til. Normalt kan vi godt have det lidt svært med, at vi nærmest bliver behandlet som dronningen, bare fordi vi er hvide. Men når vi her rent faktisk kunne se, at kvinderne strålede op, når naboerne spurgte, hvem vi var, så gjorde det ikke så meget. Vi håber på at det, at to Umuzungo piger har besøgt dem, vil give dem bare en lille smule bedre anseelse, og at lokal samfundet vil begynde at overveje deres indstilling til single mødre. Når nu de kan se, at vi støtter dem.

One thought to “På besøg hos Kvinderne”

  • Bent Hylleberg

    Tak for en skøn og opmuntrende hilsen. Dejligt at høre, at I også når helt derud, hvor der trænges allermest. Vi beder for jer og det arbejde I udfører, og ønsker jer det allerbedste også i de sidste par måneder. Kærlig hilsen Bent og Bodil

    Svar

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *