Det kan vi med sikkerhed sige, at det gør der ikke. I hvert fald ikke der hvor vi bor i øjeblikket. Her er december måned ikke kold og mørk men med høj sol og palmer. Så julestemning er noget vi skal kæmpe lidt mere for. Eksempelvis høre vi julemusik sådan cirka hele tiden, vi ser 3 forskellige julekalendere, vi har pyntet op til jul i vores hus og især på vores værelser og så har vi været til julefrokost med de danskere, der bor i Rwanda. Og hvis den så lige skal have en ekstra skalle, så tager vi i T2000. Et kæmpe stort indkøbscenter, hvor man kan få stort set alt! Også alverdens forskellige afskygninger af plastikjulepynt. For os begge er julen noget særligt, og vi er hjemme fra vant til at fejre den med stor stil. Så vi er heldige, at vi begge har lyst til at suse til flere forskellige julemarkeder på samme weekend. For julestemningen kommer som sagt ikke af sig selv. Rwanderne fejrer ikke rigtig jul, og det er ikke en integreret del af deres kultur.

Men hvorfor skulle de også? Selvom sangen do they know it’s christmas time? Af Band Aid måske kan virke lidt overdrevet. Så er det en realitet at mange af Rwandas 14 millioner indbyggere ikke ser det som en selvfølge at få mere end et måltid mad om dagen. Og som vi har nævnt tidligere, så fortalte en af de mødrene fra projektet, at hun kun fik ris til jul. Hvis man ikke har råd til julepynt, julekager, lækker mad og generelt bekymre sig om, om det er muligt at have et job dagen efter, så er julen ikke noget der er meget overskud til at fejre. Her forkæler man sine børn ved at give dem kød juleaften. Det er en stor kontrast til vores liv derhjemme og også her i Kigali. Hvor vi bestemt ikke mangler noget!

Vi tager stadig på fieldtrips for at besøge mødrene. Her snakker vi ikke om jul, men om de ting projektet har gjort for dem. De er alle sammen meget taknemmelige, og i mange af kirkerne har de endda også selv taget initiativ til at starte små projekter, der skal støtte mødrene økonomisk samt inddraget langt flere enlige mødre, end blot dem der er direkte involveret i projektet. Det er virkelig fedt at opleve, hvordan de har taget det til sig og hvordan særligt præsterne har indset, at de her mødre har brug for hjælp og støtte i en hård situation!
I Nyagahinika, hvor vi var sidst, fortalte præsten, at de i deres menighed på 500 officielle medlemmer havde 60, der var blevet mødre uden for ægteskab. I AEBR har de fundet et tal, der siger at ca. 1250 ud af deres ca. 25.000 medlemmer er blevet gravide udenfor ægteskab, men de mener ikke at have ”fundet” alle kvinderne endnu. Det er meget store tal. Men heldigvis har mange præster som sagt indset at det nu er et problem der skal gøres noget ved, og løsningen er ikke at ekskludere nogle fra kirken.

I mange af regionerne går det heldigvis godt, og der er blevet handlet. Men et projekt som dette, der omhandler så sårbar en målgruppe, og et så konservativt og traditionelt bibelsyn bliver ikke ændret fra den ene dag til den anden og man kan heller ikke forvente at der er resultater med det samme. Nej det kræver indsats og omtanke og en hel del fortale for kvinderne og deres ret til at være en del af kirken og samfundet. I en af områderne havde præsten lavet en samtale mellem menighedens ledende medlemmer, hvor de havde snakket om synd. For hvis man for synden at have sex før ægteskabet kan blive smidt ud af kirken, hvad så med andre synder, som eksempelvis utroskab? Efter at snakke om det blev de enige om at det nok var bedst ikke at smide nogen ud af kirken pga. den ene synd og ikke den anden.

Ud over at være på fieldvisits med vores TUGUMANE projekt, har vi som tidligere nævnt også fået lov til at lave andre aktiviteter. Bl.a. har vi besøgt en af de spejdergrupper, der blev startet op i et af de tidligere projekter mellem AEBRY og YEGO. Vi skal besøge endnu en spejdergruppe på onsdag. Her mødes vi med de spejdere og ledere, der er der nu og hører, hvordan det går, hvilke ønsker de har og om de har nogle udfordringer. Derudover har vi også været med til et spejdermøde, for at se hvordan de kører spejderkredsen. I den første spejderkreds vi besøgte havde spejderne selv sparet sammen til en ged som de så havde givet til en af medlemmerne. De kid geden fik, blev så givet videre til andre i kredsen. Endnu en gang er det bare fedt at opleve, hvordan de selv arbejder videre og sigter højere!

På fredag skal vi ud og undervise om fejlernæring. Dette er et specifikt ønske som en region selv har søgt AEBRY om hjælp for. Vi skal fortælle dem om hvordan man spiser bedst muligt og får den rette næring til kroppen. Så vidt muligt ud fra de råvare, de kan få fat i og har råd til at betale. Vi synes alle det lyder spændene, men især Johanne har en ekstra interesse i emnet, da hun håber på evt. i fremtiden at kunne få lov til at arbejde med noget i den retning.

Glædelig jul!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *