Thumbnail

Et nyt projekt
I januar 2018 har Yego-teamet sammen med vores partnerskabsorganisation AEBR Youth påbegyndt et nyt 2-årigt projekt i Rwanda. Projektet skal hjælpe unge kvinder, der er blevet udstødt af deres lokalområde, familie eller kirke, efter at

de er blevet gravide uden for ægteskabet. Gennem træninger og støtte til nogle af disse unge kvinder, skal projektet give dem selvtilliden og styrken tilbage, så de igen kan integreres i lokalsamfundet og fungere som rollemodeller for andre unge kvinder i samme situation. Projektet er en fortsættelse af vores forrige projektet, som har været meget succesfuldt.

Nye ungdomsledere
I forbindelse med dette projekt leder Yego-teamet efter to unge danskere fra DBS eller BBU, der sammen med to unge fra Rwanda vil være ungdomsledere og hjælpe med at afvikle projektet i Rwanda i 6 måneder; fra 1. september 2

018 til 31. marts 2019. Den første måned foregår i Danmark, hvor ungdomslederne skal på et to ugers kursus hos Dansk Ungdoms Fællesråd, sammen med ungdomsorganisationer fra hele verden, for at lære om projekthåndtering, formidling, konfliktløsning og en masse andet. Derefter skal ungdomslederne rejse rundt i Danmark og opleve dansk kultur og besøge kirker, spejderkredse og ungdomsklubber. De sidste 5 måneder foregår i Rwanda, hvor ungdomslederne skal hjælpe til med det nye projekt ved bl.a. at lave workshops.

At være ungdomsleder er en unik mulighed for at komme helt tæt på en anden kultur og kirkesamfund, ved at bo i et andet land i 6 måneder, og du vil få oplevelser og erfaringer du kan bruge hele dit liv. Oplevelser, der rækker ud over hvad du kan læse om i Lonely Planet!

Hvis du, eller nogen du kender, er interesseret i det ovenstående, så er det måske noget for dig, eller en du kender, at blive en af Yegos næste ungdomsleder i Rwanda.Der julehygges også i Rwanda

Vi forventer:

  • At du er selvstændig og god til at tage initiativ
  • At du er udadvendt og har stort gå-på-mod
  • At du taler godt engelsk
  • At du er mellem 18 og 30 år

Økonomi
Omkostninger til rejse, vaccinationer, forsikringer, visum, kost og logi bliver dækket. Derudover et mindre beløb i lommepenge.

Ansøgning
Læs mere om Yego, vores forrige projekt TUGUMANE og vores partner AEBR her på hjemmesiden. Skriftlig ansøgning skal sendes til yego@dbs.dk senest d. 20. maj. Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Steffen Bolvig Hansen på tlf. 40236304 eller e-mail; steffen0203@live.dk.

Mere information kommer løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *