NU HALVVEJS I PROJEKTET

Godt tre måneder er allerede gået i Rwanda, og vi er nu halvvejs i vores ungdomslederudveksling. De første tre måneder har budt på udfordringer, irritationer, frustrationer, glæde og en utrolig næstekærlighed. Vi har fået mulighed for at besøge de frivillige og de unge enlige mødre i deres lokale kirker og vante rammer. – Disse besøg er uden tvivl nogle af højdepunkterne i vores arbejde. At få lov til at se, hvordan de lokale kirker har fået udviklet et stærkere bånd de unge imellem, hvordan præsterne viser stor respekt og kærlighed til mødrene, hvordan de frivillige er blevet venner med mødrene og ønsker at hjælpe både mødrene og deres børn.

Det er en barsk virkelighed nogle af disse unge mennesker lever i, der syntes langt væk fra vores dagligdag i Danmark. At snakke med en 14-årige pige, der står med hendes 2-årige søn på ryggen og med tårer i øjnene fortæller, at hun som 11-årig blev voldtaget af hendes stedfar. Ikke nok med dette truer hendes mor hende ofte på livet. At skulle skaffe mad til sig selv og sit barn som 14-årig og tilmed skulle bo hos ens voldtægtsmand(stedfar) og mor, der ikke viser en kærlighed eller omsorg og ikke ønsker at hjælpe en, er noget ingen mennesker bør opleve. Historier som disse er ikke sjælenheder og er med til at tydeliggøre, hvor stort et problem projektet TURIKUMWE arbejder med. At se det fællesskab, der gennem projektet og træningerne er blevet opbygget er med til at skabe håb i disse mødres liv. At mødrene begynder at tro på at de selv og ikke mindst deres børn har værdi og mennesker er med til at skabe håb for en bedre fremtid for mødrene og deres børn. En fremtid, hvor de vil blive behandlet med respekt. Der er lang vej igen, men at opleve de små fremskridt og disses betydning gør det hele meningsfyldt.

         Louise på 14 år med hendes 2-årige søn.

Her i Rwanda oplever vi hele tiden, hvordan kulturen og livsstilen er en helt anden. Noget af det, der er til stor opmuntring for os er, hvor åbent man taler om troen. Troen er ikke kun en privatsag, der fylder I ens hjem. Det er noget man frit skilter med og snakker om. Der er stor respekt for, at folk tror på noget forskelligt og man taler fredligt og respektfuldt om andres tro/religion. Så sent som i går skulle vi ud på en 10-timer lang bustur. Inden vi kører rejser chaufføren sig op og beder for, at vi må få en sikker tur og alle må komme godt hjem. Dette skildrer troens betydning i dagligdagen, men også den store farer der er forbundet med at transporterer sig rundt i landet.

Halvvejs i Rwanda og også halvvejs med vores workshops om reproduktiv sundhed, som er det, der optager meget af vores hverdag lige nu. Vi har besøgt 8 kirker ud af projektets 16 kirker. Disse besøg, hvor vi evaluere på udfordringerne ved at implementere de lærte ting i dagligdagen og underviser i reproduktiv sundhed. Er noget der efterhånden er blevet lidt rutine, men at opleve overraskelsen over hvordan kroppen fungerer og glæden over, at der er nogle der lytter til dem, gør hvert enkelt besøg til en meningsfuld og opmuntrende arbejdsopgave.

Billede fra Reprouctive Health workshop i regionen Bugesera. 

Billede fra Reprouctive Health workshop i regionen Buberuka. 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *