”Nu føler vi os som mennesker ligesom alle andre”, lyder det fra en af de enlige mødre. Nogle af de ting hun, ligesom mange af de andre, har fået ud af træingen er et voksende selvværd og en genfundet tro på sig selv. Hun befinder sig i en yderst udfordrende situation, men på trods af dette, har det stadig været muligt for hende at tage noget viden med hjem. Det er hjerteskærende at høre, hvad træningerne har medvirket til af forskelle i deres tilgang til livet. Følgende er nogle af de ting, som de har taget med sig fra træningerne:

  • Vi har fået værdi i kirken og prøver at føle os hjemme I kirken gennem forskellige aktiviteter.
  • Vores forhold til vores forældre er blevet forbedret.
  • Vi prøver at respektere vores børns rettigheder og hjælpe dem med at opretholde deres rettigheder.
  • Vi tager i større grad vare på vores børn.
  • Vi har registret vores børn.
  • Vi ved nu, at vi er ligestillet med andre i samfundet på trods af vores forskellige livssituationer.

Når fattigdommen sætter grænser
Størstedelen af mødrene, der er tilknyttet projektet, lever i stor fattigdom. De kæmper hver dag for at få en lille indtjening, der kan resultere i mad. Da størstedelen af kvinderne er arbejdsløse er det en sej kamp at skaffe penge til mad. Alle mødrene er blevet en del af en låne- og sparegruppe, men udtrykker deres udfordringer med at skaffe penge til at bidrage uden et arbejde. Flere af disse grupper har et månedligt bidrag på 50-100 rwf, svarende til 40-80 øre. Dette danner et tydeligt billede af den barske hverdag mødrene har. På trods udfordringerne med at skaffe penge og bidrage med er disse låne- og sparegrupper noget mødrene nyder godt af at være en del af. De står i fællesskab sammen om at bidrage til udfrielsen af drømmen om selv at kunne åbne deres egen lille butik. En af kvinderne lånte et lille beløb af hendes gruppe, der gjorde det muligt for hende at starte op som sælger af taletid. Et lavtlønnet arbejde uden sikkerhed for indtjening, men forbedrede muligheder for at skaffe mad til sig selv og barnet. Derudover giver det hende noget at tage sig til, og som hun selv udtrykker er det meget bedre end ikke at have noget at lave.

Den manglende indtægt resulterer i, at mødrene ikke kan betale sundhedsforsikring for deres børn, købe mad til deres børn i særdelshed ikke en varieret og næringsrig kost. De udtrykker også hvordan fattigdommen er skyld i, at de ikke kan betale for skoleuniformen til deres børn m.m. En hverdag, hvor manglen på at få opfyldt de mest basale behov kan sætte en stopper for deres personlige udvikling.

Omgivelsernes indflydelse
Fattigdommen er ikke den eneste kilde til store udfordringer. Også samfundet og dets syn på de enlige mødre og deres børn er udfordrende. Mødrene bliver ofte mødt af nedladende kommentarer og tiltalt med respektløse navne. Dette sker også selvom mødrene går med børnene, hvilket er til stor bekymring for dem, da de ikke ønsker deres børn skal høre dette. De andre personer, der bor i mødrenes egen landsby er ikke kun nedladende overfor mødrene. En bekymring, der er blevet delt med os flere gange er, hvordan deres børn ikke bliver givet samme værdi, som de andre børn i byen eller på skolen. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem respektløse tilråb og øgenavne. I et lille landsbysamfund, hvor folk træder på dine rettigheder kan det være svært at opretholde ens egne og ens børns rettigheder.

Selvom disse udfordringer fylder meget i de unge mødres dagligdag, så er det alligevel vildt at mærke deres håb og tro på Gud, der hjælper dem igennem hverdagen.

Samtale om udfordringerne de unge mødre i mellem. 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *