Den sidste forelæsning er overstået, kufferten pakket, metroen var ude af drift, et kort øjebliks panik, taxa og nu er vi fløjet. Det blev endeligt den 10. maj og vi er taget af sted mod Rwanda. Vi glæder os vildt til at se hvad de næste 14 dage vil bringe. Vi får travlt, for vi skal både lave midtvejsevaluering af vores nuværende projekt, Vuga, hvor unge rwandere konkurrerer i at lave performens, der handler om unges rettigheder. Vi skal også tale med AEBR Youth, om hvad der skal ske, når Vuga slutter til august. Og sidst, men slet ikke mindst, skal vi forberede Yego ’12.

Vi er dog ikke helt fremme endnu. Pt. sidder vi stadig i en temmelig kedelig og klinisk lufthavn, der forgæves prøver at lokke med orange træsko og tulipanløg (gæt hvor!), og glæder os til at komme ned til noget mere støvet og interessant, ned til landet med de tusind høje og millioner smil.

Kh

Cathrine og Søren

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *