Vi har netop i sidste uge afsluttet besøg til alle de 12 grupper der deltager i Projekt Kora. Det har været hårdt men også meget spændende. Deres aktiviteter spænder vidt. Fra bageri til grise opdræt og fra tømmerkollektiv til mikro finansielle institutioner. Så meget de end er forskellige, kan et eksempel dog måske give en bedre forståelse. Den sidste gruppe vi besøgte lå i Bugesera region, kun en times bus fra Kigali. Dertil skal så lægges den halve time bag på en motorcykel-taxi af små markstier, der lige pludselig åbner sig op til by gader.

Jeg bliver altid lidt bekymret lige før vi mødes med grupperne, for kan vi (os og grupperne) nu leve til hinandens gensidige forventninger, men så kommer vi ind og går runden med håndslag til alle. Murahu, murahu (hej). Som altid blev vi i Bugesera anbragt på de fine stole, modsat gruppemedlemmerne på bænkerækkerne. Først får alle lov til at præsentere sig, hvilket er en vigtig proces i Rwandisk kultur. Alle skal have mulighed for at byde velkommen samt sige tak. Vi bruger altid chancen til at bringe hilsner fra jer hjemme i Danmark.

Herefter præsenterer gruppeformanden så deres projekt. Dette er altid spændende, men det rigtig spændende kommer først når vi bagefter har en samtale (in plenum) med gruppen. For det er her den rigtige betydning af projektet kommer frem. Som et medlem sagde:

”To be in this group has changed my life. We support each other, and the money we gain, have enabled me to start my own business (sælger bananer ved markedet). Now I have a home”.

Det er stærkt og opløftende at høre på. Vi snakker også om de udfordringer de møder, og mange andre ting. Men det er aldrig noget der rokker ved gruppesammenholdet, og troen på at de kan ændre deres liv i fælleskab. Den casava-mark som gruppen i Bugesera dyrker, skal for eksempel sløjfes da regeringen vil bygge en lufthavn, hvor den er. Men det er kun en motivation for at de kan finde et endnu større stykke jord et andet sted.

Efter at have delt tanker, og vores Rwandiske kollega (Simon) har delt noget information fra National komitéen, har vi glæden af at kunne dele troen på gud. Ud over en afsluttende bøn, synges der på livet løs og der falder da ind imellem også en lille dans af (også fra vores side). Det er dejligt at kunne føle fællesskab, unge som vi alle er.

Vi ser nu meget frem til at skulle starte med de debatter grupperne skal arrangere.  Det først emne er givet, ”kønsproblematikken”. Et ømtåleligt men vigtigt emne for unge i Rwanda.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *