Vi, Cecilie Mølbæk og Ditte Skårhøj, er de nye ungdomsledere, der er nøje udvalgt til at være Yegos nye udsendinge til Rwanda. Vi er begge 20 år og har lige afsluttet gymnasiet. Nu er vi klar til at bruge fem måneder på at gi’ den gas med vores rwandiske samarbejdspartnere fra AEBR Youth (baptistkirken i Rwandas ungdom).

Fredag tog vi spændte og en smule nervøse til Københavns lufthavn for at tage imod Simon og Ernestine. Simon og Ernestine er de to fra AEBR Youth, som vi de næste fem måneder skal være ungdomsledere med. Vi brugte ankomstdagen på at introducere dem til Danmark med alt lige fra leverpostejsmadder til opvaskemaskiner, tårnet i Vor Frelsers Kirke og ikke mindst hygge.

Siden lørdag har vi været på et DUF ungdomslederkursus i Haslev. Ni forskellige nationaliteter er repræsenteret her, og det vrimler med kulturelle indtryk, det er meget spændende! Vi får en masse redskaber, som vi kan bruge i vores arbejde i Rwanda bl.a. dialog, samarbejde, konflikthåndtering og budgethåndtering. Vi bruger rigtig meget tid på at arbejde i vores projektgrupper, og allerede nu kan vi mærke at samarbejdet er givende.

Udover al undervisningen er der også tid til at have det sjovt med hinanden og høre hinandens historier. I morgen skal vi f.eks. have en ”all around the world-night”, hvor hvert nationalitet skal forberede en lille ting fra deres land.

Vi ser meget frem til den næste halvanden uge her på kurset, for vi er sikre på, at vi får en masse ud af det.

Kærlig hilsen Cecilie og Ditte

 

IMG_1551

 

Ditte og Ernestine vores top 10 over fælles værdier.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *