Det er nu noget tid siden, at vi sidst har skrevet, og det er derfor ved at være tid til en omgang nyheder.!:)

 

Ungdomsledere i DK

I fredags startede ungdomslederprojektet rigtigt med de rwandiske ungdomsledere Ernestine og Simons ankomst til DK . I Kastrup lufthavn blev de mødt af danske flag og god stemning af de to danske ungdomsledere Cecilie Mølbæk og Ditte Skårhøj. Den næste måned skal de fire ungdomsledere være i DK – inden de rejser til Rwanda – hvor de blandt andet skal deltage på ungdomslederworkshoppen hos DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd). På kurset vil de blive forberedt på de næste måneder som ungdomsledere. De vil blandet andet få undervisning i forskellige redskaber som Project Management og Logical Framework Approach. På workshoppen vil de være sammen med andre ungdomsledere, som også skal arbejde på forskellige projekter. Desuden vil de fire ungdomsledere rejse rundt i DK og besøge forskellige menigheder og spejderaktiviteter. Især spejderarbejde er noget de fire vil komme til at arbejde med, når de rejser tilbage til Rwanda. Vi er alle sammen spændte på de næste måneder og glæder os til at følge Ernestine, Simon, Ditte og Cecilie på deres rejse!

 

Farvel til Søren, Velkommen til Theis

Vi måtte i sommers sige farvel til daværende formand Søren Skårhøj, som pga. sin snart endte uddannelse, valgte at stoppe i Teamet. Vi er kede af at måtte sige farvel til Søren, og vi takker for alle de kræfter, han har lagt i Teamet. Dog kan vi sige velkommen til Theis Læssøe (ungdomsleder for projekt Kora), som har sagt ja tak til at være med i Teamet. Det er vi rigtig glade for, og vi glæder os til at se Theis udfolde sig.

 

Mange hilsner

 

YegoTeamet

 

IMG_1052

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *