Vores første måned i Rwanda er nu gået, og vi er endelig kommet ind i en daglig rutine og en stabil (Nogenlunde i hvert fald) hverdag.

Vi har besøgt de sidste grupper i forbindelse med vores evaluering af projekt Kora, og har indsamlet de sidste personlige historier og informationer. En af de mange positive historier vi har fået, er fra en ung mand. Vi spurgte ham om indvirkningen af debatterne (Som jo har kørt i de forskellige grupper i forbindelse med projekt Kora) i det lokale samfund. Denne her mand delte en historie om hvordan han plejede at komme hjem hver dag og slappe af, mens hans søster ville lave alt husarbejdet og være stresset. Efter at de i gruppen havde haft en diskussion som omhandlede kvinder og mænds rolle i samfundet, var han blevet overbevist om at mænd og kvinder godt kunne dele nogle arbejdsopgaver, så nu i stedet for at slappe af når han kommer hjem, hjælper han sin søster, så de deles om de huslige opgaver.

At vi to, Ditte og Cecilie, er ved at blive vant til at bo her i Kigali, Rwanda, betyder også at vi selvfølgelig har været nødsaget til at blive en del af lokalsamfundet som alle andre. Få af jer ved måske at der i Rwanda gøres meget ud af det der hedder en Umudugudo (Ja, det er ret rigtigt ord, google it!). Helt enkelt bor man i et lille område, eller en samling af huse, og denne her gruppe huse kaldes for en Umudugudo. Hver Umudugudo har en Umudugudoleder, som alle har meget respekt for, for han er en meget vigtigt mand. Den sidste lørdag i hver måned skal hele denne her Umudugudo så gå sammen om at gøre noget godt for samfundet – eller for det lille område hvori man bor. Denne dag kaldes for Umuganda. I denne måned havde vi så muligheden for at deltage i vores første Umoganda, og det var selvfølgelig en mulighed vi ikke ville gå glip af. Det der bare lige er ved denne her Umuganda er selvfølgelig at det indebærer hårdt fysik arbejde, som ingen af os egentlig er særlig store fans af. Vores vagt, Asiel, gav os en god gammel skovl han havde fundet ude på ”Kontoret” (Det lille faldefærdige skur han holder til i), som han gav til os med formaningen om, at den kunne vi bruge. Så med en gammel skovl og en skraldepose begav vi os ellers på vej. Nogle af jer har måske prøvet at skulle fjerne et stort areal ukrudt, men uden rigtigt at vide hvordan man skal begynde eller hvad man skal gøre, og det var nogenlunde den samme følelse vi stod med. Opgaven for denne omgang Umuganda var nemlig at fjerne en masse ukrudt i et lille skovområde, og måden at gøre det på er at slå amok med skovlen på det stakkels forsvarsløse ukrudt så voldsomt som du overhovedet kan, men væk kom det kan vi afsløre! Det gode ved Umuganda er, at selv om vi kun havde én skovl, og at det derfor kun var Ditte der kunne lave noget først, så skulle Cecilie ikke have dårlig samvittighed over bare at stå og grine lidt, det er nemlig også hvad den anden halvdel af gruppen gjorde. Vi fik dog hurtigt frataget skovlen for måske ikke at være effektive nok, men det skulle ikke standes os, for så gik vi da bare i gang med hænderne i stedet for. Alt dette endte ud i to meget trætte piger med forøget respekt for alle de kvinder der gør det her mange timer hver dag, og endda med børn på ryggen!

IMG_1999

 

To spændte ungdomsledere er klar til Umuganda!

Den næste uge vil vi færdiggøre vores evaluering af projekt Kora, og så er det tid til for alvor at gå i gang med vores spejderprojekt. Vi går en spændende tid i møde og vi glæder os!

Kærlig hilsen

Ditte og Cecilie

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *