(med en uges forsinkelse på grund af dårligt internet kommer nu endelig et nyt blogindlæg)

Torsdag, eftermiddag ankom 24 mere eller mindre unge til vores spejderledertræning på en skole i Kigali. Nogle var iført høje sko, stramme nederdele og havde deres knappe bagage i en lille håndtaske. Vi havde i lang tid forinden planlagt og forberedt denne træning, som skulle uddanne nye spejderledere, der kan hjælpe os med at nå vores mål med at starte tre nye spejdergrupper op her i Rwanda.

Vi tror, at vi gennem spejderarbejdet kan hjælpe børn og unge i Rwanda til at blive ledere og til at tage initiativ og ansvar i eget liv og i deres omgivelser. Samtidig er det en god måde for de unge at organisere sig, så de bliver mere synlige, og får mere at skulle have sagt i deres lokalsamfund.

De 24 unge ankom til træningen, som hvad man i spejderverdenen ville kalde ”ikke beredte”. Ingen af dem kendte særlig meget til spejder i forvejen, og viste ikke helt hvad denne nye udfordring gik ud på, så da det lige pludselig begyndte at regne meget voldsomt, og vi blev nødt til at rykke alle vores forberedte udendørsaktiviteter ind i et lille klasselokale, synes vi hele denne opgave var en lille smule uoverskuelig. Særligt var vi trætte af, ikke at kunne præsentere dem for et rigtigt lejrbål, som vi ellers havde planlagt, med sange, konkurrencer og ”har du majs”-sketch, men vi besluttede at prøve at gøre det inden for i stedet. Vi startede med en sangleg og en konkurrence, og spurgte så, om de måske kendte en sang, vi kunne synge, og straks begyndte de alle at synge og danse, og de blev ved hele aftenen.

Vi danskere tror ofte, at al ting skal være planlagt ned til mindste detalje, men det var fantastisk at opleve, hvordan disse nye spejdere bare tog styringen i vores ellers meget velorganiserede lejrbål.

Næste dag fortsatte vores fordomme for de upraktiskklædte spejdere med at blive gjort til skamme, for hele dagen arbejdede de alle hårdt med nye og udfordrerne samarbejdsopgaver, diskussioner om hvad godt lederskab er, naturstudier og endnu mere sang og dans. Mange af opgaverne fokuserede meget på gruppedynamik, bl.a. skulle de unge selv forberede aftnes middag  i grupperne. At se drenge lave mad i Rwanda er et sjældent syn, så vi havde været ret spændte på, hvordan de ville modtage opgaven, men de gik alle til opgaven uden det mindste brok.

Træningen afsluttede dagen efter ved at alle spejderne afgav spejderløftet ved en lille højtidelig ceremoni. Ved den fælles check-out bagefter, hvor alle fortalte, hvad de hver især ville bringe med hjem fra denne træning, sagde de unge blandt andet, at de ville tage med sig, hvordan man løser udfordringer i en gruppe, mere selvtillid, og bedre forståelse for hvad det vil sige at være en leder.

Så selvom vi i starten var en smule skeptiske for, hvordan det hele ville gå, synes vi at træningen var en succes og alle, især vi to danskere,  fik rigtig meget med der fra, så vi glæder os nu til at skal ud og besøge grupperne til deres ugentlige spejdermøder.

Kærlig hilsen Cecilie og Ditte.

 

 

 

960067_10202117705081533_1101186054_n

Der laves mad

 

1424522_10202117695521294_1961258517_n

Hvad er en god leder?

 

 

1452032_10202117702841477_307488191_n

 

Samarbejde

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *