Så er vi efter ni gode dage i Rwanda, ved at være klar til at vende næsen hjemad igen. Det har været nogle gode dage i selvskab med vores venner fra AEBR-youth. Specielt stort har det været at observere ungdomsledernes (Simon, Ditte, Cecilie og Ernestine) arbejde hernede. På den måde alle andre behandler og omtaler dem, kan det tydeligt mærkes, at de har betydet en forskel for alle de har været i berøring med. Stort!

AEBR-youth står lige nu i en brydningstid, hvor muligheden for at bliver deres egne selvstændige afdeling under kirken (AEBR), både giver muligheder og udfordringer. Det giver mod på meget mere, for det viser at partnerskabet har betydning for unges rolle. Derfor er vi også utrolig glade for at de strategi workshops vi afholdte, viste at næste naturlige skridt er ledertræning. Der er nu rent faktisk plads til unge ledere. Dette bliver opgaven i de næste måneder, at lave et projekt, der klæder unge på til de lederskabsroller der kan udvikle AEBR, AEBR-youth og (vi drømmer højt) Rwanda.

DSC_0083

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *