Så er der igen nyt fra Rwanda!

Vi har nu været her i 3 uger og vi er ved at være faldet godt til! Vores ”introduktions-uger” er nu ovre og vi er gået i gang med projektet. Vi har påbegyndt planlægningen af 2. Camp som finder sted den 9. – 16. november. Campen kommer til at handle overordnet omkring lederskab og har undertemaer som, blandt andet, ”dialogue & teamwork”, ”Computer skills” og ”Presentation skills”.
Vi har de sidste to søndage været med til ”regional service” i henholdsvis Kigali og Bugesera. Hver region/provins har én regional gudstjeneste om året, og de to vi har deltaget i varede begge omkring 6 timer. Til disse gudstjenester kom der kor fra hele regionen for at få lov til at synge. Derudover er der lange prædikener og taler og til de to gudstjenester, vi har været med til, har der også været indsættelsesceremonier af pastorer.
Derudover har vi i den sidste uges tid været rundt på besøg hos flere forskellige familier fra enten kirken eller kontoret. Fredag var vi på besøg hos det ene af de to canadiske missionær par fra kontoret og mandag var vi på besøg hos det andet par. Onsdag var vi på besøg hos Dominic, som både er tidligere ”youth president” og Jacquelines bror.
Derudover har der på kontoret været en joke om at der har været en ”danish invasion” hvilket man da også roligt kan sige der har været. Cathrine kom for snart 2 uger siden og Ditte og Pernille kom torsdag i sidste uge (man kan også læse om deres besøg her på bloggen) og de tog hjem igen tirsdag. Det har været rigtig hyggeligt med et besøg hjemmefra og vi nød tiden (og gør stadig, Cathrine er ikke smuttet endnu) hvor vi havde den ”danske invasion”.
Vi er glade for vores arbejde, vores kollegaer og alle de oplevelser vi får. Vi har det godt! Vi håber det går lige så godt i Danmark og at i ikke alle drukner i de massive regnskyl som vi høre I har for tiden.

Varme hilsner:
Anna og Steffen

PS. Billedet hvorpå vi sidder med danske flag er fra tirsdag aften hvor vi troede vi skulle se Danmark-Portugal. Det viste sig dog at de slet ikke sendte kampen hernede.

DSCN2625Team blueDSCN2572

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *