02. Juli

 

Vi kom godt til Kigali ved midnatstid. Vores bagage var dog ikke kommet frem, og vi brugte derfor 3 timer i luftehavnen… velkommen til Afrika. Vi måtte forgæves tage til det sted vi skulle bo uden vores bagage. Dog var humøret højt hele vejen igennem.

 

03. Juli

 

Efter 5 timers søvn startede vi dagen ud med morgenmad kl. 9.00. Herefter besøgte vi AEBR, som er baptistkirken i Rwanda. Det er deres ungdomsorganisation, som arbejder sammen med BBU og DBS.  Her hilste vi på dem der arbejder på hovedkontoret. Det at hilse har den største betydning hernede. Som vi kom ind på kontoret stoppede al arbejde i den tid vi var der, da alle ville sige hej. Lidt skørt, men vigtigt! For ikke at ødelægge arbejdsdagen fuldstændigt skyndte vi os videre ind byen, hvor vi fik ordnet alt det praktiske ifa. bankbesøg og køb af simkort. Har havde vi også vores første møde, med den famøse ”Rwanda buffet”, hvilket handler om, hvor meget mad man kan skovle op på en tallerken, da man kun må tage en gang. Vi kørte efter frokost til Base, som ligger en times kørsel fra Kigali. I Base besøgte vi en ungdomsgruppe og deltog i deres gudstjeneste. Denne indebar både kor, en masse uforståelige tale/prædiken, skønsang fra os studietursdeltagere, samt karate akkompangeret af lovsang. Mættede herfra kørte vi tilbage til Kigali, hvor at vi spiste aftensmad på det lokale guest house vi overnatter på. Aftenen blev sluttet af med stille og rolig hygge, bestående af Margrethe skål og 500.

 

04. Juli

 

Dagen startede ud med at mødes med Sine Lund som arbejder for ADRA (Adventist kirkens udviklingsarbejde). Vi mødtes med hende på et bibliotek, hvor at vi spiste middagsmad med udsigt udover Kigali. Herefter gik vi ned til et memorial, hvilket er et museum/mindesmærke over de mange døde i forbindelse med folkemordet og borgerkrigen i 1994. Det var en barsk oplevelse for os alle samme. Efter memorial tog vi taxier tilbage til vores guest house, hvor at vi brugte en halv time på at snakke/summe sammen i tre grupper. Til aften øvede vi os på en sang til gudstjenesten dagen efter. Det bliver uden tvivl en kæmpe succes, med sang på fire sprog, og velkoreograferede trin dertil. Edouard og Aline vi rejser sammen med, havde det i hvert fald sjovt over os.

One thought to “Første etape – YEGO 15′”

  • Birte

    Fik I bagagen?????

    Svar

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *