Her kan du læse en kort beskrivelse af de projekter, som vi har lavet i partnerskabet med AEBR Youth siden maj 2010.

Udover BiD og DBS er alle projekter støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer. Gennem en bevilling fra Danida har DUFs medlemsorganisationer mulighed for at lave projekter og indgå partnerskaber med børne- og ungdomsorganisationer i udviklingslandene.

TUGUMANE – 5. projekt

Tugumane betyder “lad os holde sammnen” på Kinyarwanda. Projektet løber fra juli 2016 – marts 2017.

Her er et billede af alle der deltog på seminaret - se om du kan spotte de to hvide. Projektet har fokus på udsatte unge kvinder som har fået børn udenfor ægteskab. Disse kvinder bliver ofte mødt med mange foredomme og har derfor svært ved at blive accepteret i både samfundet og kirken. Ved hjælp af trænninger og seminarer, styrker og udruster Tugumane disse kvinder til at få deres selvværd tilbage og give dem modet på tage ansvar i deres lokale kirker til f.eks. at hjælpe til i søndagsskolen. Gennem Tugumane håber vi at fordommene om disse kvinder må blive brudt og at de må blive set som en vigtig del af kirken.

Til projektet er der udvalgt 35 kvinder fra 7 forskellige regioner til at deltage i træningerne. Derudover er der valgt 14 ungdomsledere fra vores forrige projekt Yobora, som skal bruge deres træning til at agere ledere på projektet og hjælpe til med det praktiske.

 

 

YOBORA – 4. projekt

Yobora betyder ’led’ på Kinyarwanda, i forståelsen ”at lede nogen/noget” . Projektet forløb fra juli  2014 til juni 2015.

DSC_0087

Projektet søger at  arbejde med og udvikle godt lederskab i AEBR Youth. Lederskab i Rwanda har nemlig tendens til at være ekskluderende og kun bestå af ældre, socialt velstillede herre.

Igennem en selektion af unge med de rigtige kompetencer og stærke visioner, samt træning af disse, håbes det at kunne bygge en ny generation af ledere op, med fokus på visioner og involverende/inkluderende lederskab. En sund lederskabskultur kan netop skabes i samarbjede, og med de forskellige kulturelle baggrunde vi har i partnerskabet.

I alt vil 36 unge drenge og piger mellem 15 og 25 år vil gennemgå et forløb bestående af 3 træningsseminar med forskellige tilhørende hjemmeopgaver, opfølgningsmøder samt initiering af en mentorordning, hvilket vil gøre dem i stand til, at gøre en forskel i deres lokal miljø.

 

KORA – 3. projekt

Kora betyder ’arbejd’ på Kinyarwanda, og var det tredje projekt i samarbejdet med AEBR Youth. Det forløb fra marts til november 2013.

Projektet havde fokus på indkomstgenerende aktiviteter og iværksætteri, da fattigdom og arbejdsløshed blandt unge er et stort problem i Rwanda.

Én ungdomsgruppe fra hver af de 12 regioner deltog i projektet, hvorigennem de fik vejledning i, hvordan de bedst kunne udvikle og forbedre deres forretningsidé. Disse inkluderede så forskellige emner som låne-spare grupper, murstensproduktion, jord kultivering og brødbagning.

Herudover blev der i de 12 regioner afholdt debatter, hvor samfundsrelevante problematikker blev diskuteret. Dette var både fastlagte og selvbestemte aktuelle emner, og de unge oplevede i høj grad at udvikle deres diskussionsfærdigheder og perspektiv. Op imod tusind unge deltog på landsplan i debatterne.  Projektet har derfor på mange måder en opfølgning på de to tidligere projekter, Tugende og Vuga.

 

VUGA – 2. projekt

Vuga betyder ’speak’ på Kinyarwanda og var samtidig Yego’s andet projekt med AEBR Youth. Projektet løb fra august 2011 til august 2012. Formålet med projektet var at styrke unge rwanders kendskab til deres rettigheder og den rolle, de spiller for landets udvikling.

Projektet var bygget op af en række aktiviteter, som alle arbejdede for udbredelse af kendskabet til de unges rettigheder og rolle. I foråret 2012 kulminerede projektet i en stor national konkurrence, hvor vinderne fra 12 regionale konkurrencer mødtes. AEBR Youth’s medlemmer kunne konkurrere i kategorierne poesi, musik, teater og fortællinger under temaet unges rettigheder og rolle i Rwandas udvikling.

Forud for disse konkurrencer blev der afholdt ledertræning, hvor AEBR Youth’s ledere arbejdede med medborgerskab, samt forberedte et oplæg til konkurrencen som inspiration for de unge i menighederne.

Hele projektet blev afrundet i august 2012, hvor der en national ungdomskonference blev afholdt, hvor bl.a. de bedste bidrag fra konkurrencerne blev distribueret, for derved forhåbentlig at nå ud til rwandere uden direkte forbindelse til AEBR Youth.

 

TUGENDE – 1. projekt

Tugende betyder ’Lets go!’ på Kinyarwanda og var BBU’s første projekt med AEBR Youth.

Formålet med projektet var både at styrke AEBR Youths organisation og afprøve BBU og AEBR Youth samarbejdsevner.  Projektet bestod i tre trin:

Først blev der identificeret to slags lokale ungdomsgrupper, såkaldte ’Best Achievers’ og ’Potentials’, 4 af hver type. ’Best Achievers’ var karakteriseret som en etableret ungdomsgruppe, der havde haft succes med deres arbejde. ’Potentials’ var ungdomsgrupper med visioner, men som endnu ikke var kommet godt i gang.

I andet trin blev der arrangeret 4 ’Exchange Visits’ mellem de forskellige ungdomsgrupper. Dette havde til formål at udveksle erfaring og skabe tværgående forbindelser i organisationen.ableret ungdomsgruppe, der havde haft succes med deres arbejde. ’Potentials’ var ungdomsgrupper med visioner, men som endnu ikke var kommet godt i gang.

Det tredje trin var en stor “Youth Camp” for 300 unge i AEBR Youth med repræsentanter fra hele landet. Lejren varede i 4 dage med aktiviteter som undervisning i medborgerskab, iværksætteri, AEBR Youth som organisation og udveksling af flere erfaringer.

Projektet var meget vellykket og blev et godt startskud for et fortsat partnerskab.